Familielægen Humlebæk åbnede 1. januar 2021 på samme adresse som det tidligere Humlebæk Lægecenter.
Klinikken drives af praktiserende læge Frederik Tholstrup, der bl.a. har erfaring fra tidligere arbejde gennem 5 år som medicinkonsulent i Region Hovedstadens medicinteam. Udover hvad der er obligatorisk for praktiserende lægers uddannelse har lægen i kraft af erfaring fra arbejde i reumatologisk ambulatorium og særlig interesse erhvervet sig vigtig viden om ryg- og bevægeapparat-sygdomme, hvilket kommer patienter i klinikken til gode ved fx. blokade-behandling og muskel-afslappende teknikker.
Kontinuitet i behandlingen gennem indgående kendskab til den enkelte patient og dennes nærmeste familie er vores højeste prioritet. Derudover lægger vi stor vægt på at man som patient føler sig tryg og oplever at blive taget alvorligt når man henvender sig. Velkommen.